Det er måske lidt sent, jeg skriver, men jeg har haft den mest mærkelige oplevelse i, ja, går morges må jeg hellere skrive. Det er det mest mærkelige, jeg har været ude for.

Jeg er på vej på kursus med bussen. Da jeg skal til at sætte mig på et af sæderne, falder mine øjne på den her fyr, og vi får øjenkontakt. Han begynder at flirte. Jeg sætter mig ned og tænker, at det ikke kan være rigtigt. Efter et minuts tid eller to ser jeg hen på ham. Yikes, han bliver ved med at flirte, og så ser han endda også godt ud. Jeg har aldrig set fyren. Det er allerførste gang, og vi skænker ikke hinanden et ord. Ser jeg virkelig så godt ud om morgenen? Jeg ser ikke på ham resten af busturen, men jeg kan mærke hans øjne på mig. Gid vide, om han har set mig før?

Omkring halv et holder jeg weekend og tager selvfølgelig bussen for at komme hjem. Men hvad sker der lige, mens jeg sidder og venter på, at bussen skal køre? Den selv samme fyr fra i morges stiger ind og skal med. Jeg gør mit til ikke at se på ham, da han går forbi mig for at sidde på det bagerste sæde, praktisk talt lige bag mig. På hele turen hjemad kan jeg mærke hans øjne på mig. Han genkendte vist mig fra tidligere på dagen. Da jeg skal af - jeg sidder nærmest bagdøren - sender han mig det største smil. Jeg smiler selvfølgelig tilbage - man er vel høflig - men smilet er mit generte smil, og det føles, som om mine kinder er brændende røde. Mens jeg går det sidste stykke hjem, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg kommer til at se ham igen, og på hvor store chancerne er for at se den samme, fremmede person flere gange inden for få timers mellemrum på den samme dag. Jeg tror ikke, at de er ret store.

Jeg tror ikke, at det er et tilfælde, at jeg har "mødt" den her fyr. De højere magter har nok en plan med os. Hvem ved? Men jeg synes bare, at det var en mærkelig oplevelse. Jeg har aldrig været ude for sådan noget før, men en gang skal vel være den første.