Idag har været en okay dag.
Lidt ligesom alle andre dage har idag været stresset og svingende i tempo.
Jeg kan ikke klare at være i skole, men idag da min veninde kom i skole for første gang i næsten tre uger var det hele lige pludselig mere overskueligt.
Men min fremtid ser lidt skæv ud lige pt, kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg vil.
Om jeg vil følge den sikre vej, uden smerte og udfordringer.
Eller om jeg følge den snørklede vej som vil føre mig steder hen jeg aldrig kunne se i mine vildeste drømme.
Jeg brænder for så mange ting at jeg snart ikke ved hvad jeg helst vil.
En del af mig vil gerne begynde at træne, og gøre mig selv klar til at prøve forsvaret, en anden del af mig vil gerne blive på min linje og færdiggøre min udd. som kok.
Jeg lagde en plan igår; færdiggør dobbeltkompetance grundforløb, tag uddannelsen som kok i England, tag et år som au pair i USA, og så forsvaret bagefter.
Men intet af det lyder særligt tiltalende lige nu.
Jeg vil bare kæmpe min egen lille kamp herhjemme i lille Danmark som jeg hader så meget.
Min egen kamp om opmærksomheden til en fyr langt uden for rækkevidde.
En kamp med den mest skræmmende følelse jeg nogensinde har følt.
Skræmmende, men alligevel tiltalende.
Min familie er for langt væk i billedet her, de har intet at skulle have sagt om noget, og jeg tror egentlig også de ville være ligeglade.
Jeg har kun mig selv.
Jeg tør ikke fortælle folk noget mere, for de sidste par dage hvor jeg virkelig har prøvet at stole på folk så er jeg blevet stukket i ryggen med en machette der derefter er blevet drejet et par omgange og flået ud bagefter.
Lukker mig inde i min egen skal, ingen bliver lukket ind igen.

Indtil videre ser det ikke ud til at der skal drikkes idag.
Men natten er stadig ung