Det er lang tid siden, jeg har skrevet.
Det er lang tid siden, jeg har skrevet om mig og mit.

Det er sjovt, som jeg har følt en form for censur ramme mit liv. Som var det bedst at lægge låg på hverdagsskildringer. Det er ikke min stil. Ikke mig at være stille. Og selvom dette forum er nyt for mig, selvom ingen kender til, hvad der rører sig i mig, vil jeg alligevel dele. Nok mest for min egen skyld.

Det har været godt for mig at holde pause fra det virtuelle liv. Jeg har fundet ud af tiden godt kan bruges til andet - at tiden faktisk kan bruges til meget. Og det har været uden synderlige abstinenser, jeg har holdt pause fra mit faste "blog-sted". (Indrømmet - jeg har manglet at dele ord, derfor denne profil).

Jeg har læst meget. Taget en del billeder. Brugt tid med Patrick, ikke at vi har lavet noget særligt - det er bare mere intenst at være sammen om noget uden en computer i nærheden.

Nå ja. Og så er jeg startet på studie. For pokker da.
Jeg var så forbandet angst dagene op til. Noget jeg troede, jeg havde lagt fra mig. Har ikke følt angst ved at starte på noget nyt i flere år. Men denne gang ramte det virkelig. Selve startskuddet gik dog godt. Bedre end godt. Endte i en klasse med den skønneste pige, Emma, som lige var flyttet til Haderslev fra KBH. En herlig flipper-pige, som bare passer mit temperament godt.

De første par uger var noget langhårede, set ude fra. Vil dog indrømme, at jeg ind til videre har elsket hver eneste dag på seminariet.
(Jeg mener, hvor får man ellers lov til at starte dagen med stoledans? Jeg spørger bare).

Hmm... Kan mærke, jeg skriver anderledes herinde. Måske tænker jeg alligevel lidt for meget over, hvem der læser med.
Skal nok bare lige ind i mit normale flow igen. Føler mig noget rusten i skrivestil. Hakker derudad.

Det slår mig lige, at der efterhånden kun er 3 uger til Prag. 3 uger! Jeg glemmer helt at glæde mig. Måske fordi, der er så meget, vi ikke har styr på endnu - men det kommer. Carpe diem, ikk'? Og desuden - hvad så hvis det hele bliver lidt ukoordineret? Vi skal nok skabe magi alligevel.
Et gensyn med Prag, med kulissen der dannede rammer for min bedste rejse nogensinde. Prag er kærlighed for mig.
Det vil jeg holde fat i.