Jeg er alene hjemme - og så sover jeg bare elendigt. Jeg har aldrig været god til at sove alene. Samtidig med at jeg savner kæresten savner jeg også at mit liv kommer videre - jeg står i stampe lige nu som arbejdsløs og barnløs. For ikke at snakke om min misundelse på mine tidligere klassekammerater der står som smukke, unge hvide brude på stribe for tiden. Det er jo sådan man gør ikke? Hvis altså man er "rigtig" pige. Finder en fyr, tager sin uddannelse, får et job, bliver gift og får børn.
Min kæde hopper bare af et par steder.