Min ellers søde og dejlige datter, er pt. på dybt vand. Kendetegnet er verbale modbydeligheder. Det hele startede med at hun ikke havde penge til mad, nu hvor André skulle komme i dag. Skrev tilbage, at det kunne vi sagtens finde ud af, men hun blev ved! Mente at vi overfladiske, dumme og ligeglade med hende. Hmm…

Jeg kørte for et par uger siden, med en som arbejder frivillig på et værested i dagtimerne. Hun havde ikke set Michelle i noget tid, men havde hørt at hun var blevet MEGET tynd. Spurte mig ligeud, om hun var kommet på sprøjten. Noget som jeg umiddelbart ikke tror, da hun altid har taget afstand til dette. Men på den anden side, så er hun begyndt at komme meget der hvor de hårde stoffer er!

Jeg talte med André for ca. en time siden. Sagde til ham, at Michelle ikke var i hopla, så han skulle bare herhjem. Jeg ønsker ikke at han skal være sammen med hende eller andre som tager stoffer. For fem min. siden, skrev han en sms hvori der stod ”Hej mor. Jeg kommer ikke hjem til jer. Jeg har nogle grunde til det, og sådan er det.” Jeg er meget bekymret for dem begge, men kan ikke stille noget op.

Jeg har stadig meget ondt i ryggen. Vil tage til læge i morgen eller tirsdag. Dels for at få noget mere smertestillende, samt en henvisning til fys.

Vil give mig til noget arbejdsrelateret. Når jeg ikke kan/må være på arbejde, så må jeg jo finde på noget andet.