Lungerne hoster så jeg kvalte dem i dynen og tog afsted. Derudover var dagen helt almindelig. Foredrag om hule-arkæologi. Grotter, huler og mørke rum fascinerer mig. Hvorfor har folk hængt ud i huler for så mange år tilbage, og så i dag vælger arkæologer at gentage det. Gilde for de vilde der kan trylle. Eller måske det indre behov for at provokere og tirre underbevidsthedens skeletter. Det mørke rum får mig til at tænke på introspektion, ekskursion i den indre labyrint, men også om platons hulelignelse. Vi tror virkeligheden er den vi kender. Vores hule om end obskur især om vinteren, så er den også tryg, vores sandhed. Og hvis vi fik chancen for at kende til andre huler, en anden sandhed end den vi lever efter, så ville de fleste af os nok vælge at blive. Mon det var platon, eller min egen sandhulehed. Så på vejen hjem til hulen fandt jeg et par frikadeller som jeg tog med mig, mens jeg tyggede lidt over de andres huler.