Teak ringede i går..

Om vi skulle hænge ud..?

Hm..? Næh..!

Træning i går var jern hård.
Vi lavede en leg. Spurt så langt du kan, mens træneren tæller til fire. Ved fire slipper du den bold du er løbet med i hånden.

Dernæst fyrre ture, på den tid han er om at tælle til fire, en tur af gangen. Måske er der pause mellem turene, måske ikke. Hver gang nogen giver op, rykker man sin bold en meter. Vi startede 12. Vi var fem der fuldførte.
Jeg væltede om på gulvet sammen med de fire andre, da vi havde kæmpet os gennem turene. Hvis/når en ikke nåede det, gjaldt den netop løbne tur ikke for nogen af os.

Nøej jeg sov godt i nat..!


Og vågnede i morges til en SMS fra chefen - om at møde ind i Værløse kl halv ni, i stedet for Frederiksberg.
Jeg stod op et kvarter før bussen gik.
Så når man ikke til Værløse til kl halv ni, men det er også mega dårlig stil at skrive kl halv et om natten, at mødestedet er et helt andet.
Så må det gå som det går.

Da jeg sad i toget, tog jeg mig selv i at smile.
Storsmile.

Boris er fantastisk.
Jeg ved ikke hvad han kan eller gør.
Eller jo.
Jeg forventer at han er sød.
Og han indfrier.
Hver gang.