Dette er ikke en dagbog, men en Her-og-nu bog. Lige nu sidder jeg på en stol, årgang 1979 fra Daells Varehus. Til næste år har stolen så 25 års jubilæum, med mig som ejermand. Men 24 år er også en slags jubilæum, i hvert fald i det binære talsystem er det 11.000. Selv blev jeg også i efteråret 100.000 år - eller 48 i titalssystemet. Det er jo godt fundet ud af mig, når man betænker, at jeg er sproglig student. Men det korte og det lange er altså at jeg er næsten dobbelt så gammen som min stol.

Jeg kan også oplyse at jeg under skrivningen sidder og hører noget dejlig musik jeg har lagt ind i kompjuteren. Det er Mantovanis Orkester. Det er noget utrolig gammeldags blid underholdningsmusik - som jeg sikkert ikke ville have kunnet fordrage, da jeg var ung. Mantovani spiller vistnok SMILE lige nu - nej det er sgu Ole Erling. Han er også god. Der er et eller andet uimodståeligt ved folk, der har et fornavn til efternavn. Der var også Else Maria, som ikke var gift med Hans Kurt (men de spillede sammen i film).

Jeg ved ikke om jeg kender Hans Kurts søn. Jeg kender i hvert fald én der hedder Bendt Kurt. Han bor i Roskilde, ikke så langt fra stationen. Han har også anlagt sig et efternavn. Det er vistnok Kristensen (med Ch).

Nu ved jeg ikke om jeg skal skrive: "Nå, nu slutter jeg dagbogen for denne gang", når jeg slutter. Eller jeg bare skal afbryde uden at melde det på forhånd. Jeg kan også prøve at se om jeg kan lave en naturlig afslutning, ligesom når Ole Erling og Mantonvani toner ud ... Hov! Jeg skal lige huske at købe toner til min printer, model HP Sørensen.

Her og nu vil jeg slutte at sige FARVEL, mens jeg holder mig for næsen. Lyder det ikke sjovt?