Vi sidder i haven med eftermiddagskaffen, min mand og jeg, og Pelle haleløs (den haleløse kat jeg før har fortalt om) dukker op, sulten som sædvanlig.
Efter at have stillet sulten, hygger den sig hos os. Gnider sig konstant op af os..... ingen tvivl om den mener den ejer os :-)
Lidt efter kommer også vores gamle kat og vil deltage i hyggen, for måske falder der noget af. Efterhånden giver den udtryk for at nu bliver det altså for meget med Pelles møven ind, og en ildevarslende knurren startes. Pelle holder sig ikke tilbage, den knurren dybt nede fra, kan den også klare.
Vi beroliger kattene, og forsætter vores hyggesnak, indtil der lyder et hvæs, og Pelle med pelsen i opret stilling giver et hop, og vil springe på "gammelmis," men i vejen er min mands ene ben, og pludselig sidder Pelles spidse tænder godt fast i benet.
Min mand flyver op af stolen, og brøler... "Forb...... kat!"
Jeg holder masken indtil skaden er tilset, men så "flækker" jeg. Grinende mener jeg han er ømskindet, mens han mener det jo ikke var mig det gik ud over. Efter lidt snak, falder roen over alle igen. :-)