Næsten to timers snak med Teak.

Jeg er sikker på, at det slutter nu.

En lang snak, hvor jeg fik ham til at indrømme sin mavefornemmelse.
Endelig!

Jeg ved ikke om jeg er lettet eller knust.

Begge ord virker forkerte at bruge, for jeg har vidst det hele tiden, at det var der vi var.

Man kan vel sige at jeg har en klump i halsen..
Men det er vel i grunden også okay..

Føler en udmattelse, men føler mig ikke træt..
Det kommer nok lige om lidt..

Fik fortalt ham om alle hans minus'er. Håret, hunden, bilen, boligen og økonomien.

Jeg glæder mig et eller andet sted, til han er definitivt ude af min verden.

Var på besøg hos en veninde i dag. Hun og hendes kæreste viste mig, at det jeg drømmer om, findes derude.

Jeg skal bare finde det der er beregnet til mig.

Puha puha puha.
Jeg ved ikke om jeg har brug for at græde, eller km jeg bare skal tisse, og så ellers sove.

Hjertet hamrer sig næsten vej ud af brystkassen, men det er vist naturligt.. At hele kroppen lige går i kaos..

Tisse, og sove..

Kun Gud ved om det bliver til en tuder eller ej..

- - -
Det var i øvrigt ham der afsluttede samtalen med kommentaren om, at nu ville han tude og sove..

..Og jeg er underligt ligeglad stadigvæk, her morgenen efter.. Er begyndt at forstå hvorfor eksen stadig er i hans liv - han vil ikke skubbe hende væk - det samme gælder mht mig åbenbart..

Jeg ved ikke om jeg kan være venner med ham..