Kære dagbog -

Mit hjerte sukker, og jeg føler mig reduceret til en lalleglad nar, når hun er der. Men det værste af det hele er, at hun godt ved jeg kan lide hende. Men hun har sådan set ...hvad skal jeg sige, spillet op til det lige fra starten af. Feks da hun kom for at snakke med mig, selv om hun skulle være et andet sted..og spurgte mig om jeg havde savnet hende...Hun vinker til mig, og kommer til mig...spørger mig om jeg ikke vil lave et kærligheds digt til hende....Hjææælp!! for hun siger ikke direkte at hun kan lide mig,..imens torturere hun mig! feks da jeg skulle hjem..sagde hun "nej bliv nu her, du elsker da at snakke med mig" så jeg blev et godt stykke tid efter. nå ja, så sagde hun idag til mig, med hendes søde stemme...at hun var singel...også begynder hun at få mig til at gøre smp ting...aaaahhh hjælp mig! Slå mig oven i hovedet med en avis, gør noget...

Jeg plejer at kunne finde en modgift mod forelskelse, og jeg er bange for at jeg bliver nødt til det også denne gang, for jeg er ikke siger på at hun ikke bare leger med mig.
Hjææææææææææææææææælp!!!