En dejlig aften i østervangkirken,, igen.
Hvor er det stort at få lov til at synge de smukke sange foran et publikum. At stå på podiet og se på himlem gennem de kænpestore vinduer i kirken.
Det er som om luften sitrer af enegi, skabt af menneskene, musikken, sangen og rummet.
Tak for det.
Jyttew
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.