Kan mærke at det er nedad gående mht. det psykiske og fysikken. For hulen da også. Det er et helvede ikke altid vær herre over sig selv. Det er svært at forklare udenforstående – hvilket jeg ikke bebrejder nogen for ikke at forstå. Det er svært at forholde sig til noget som ikke kan se, eller røre ved. Man tager en maske på, og håber at den ikke krakelerer. Der er ingen dommere som er hårde end sig selv. I hvert fald ikke i mit tilfælde.

Skal til læge den 16/5 igen, mht. en opfølgningssamtale. Forventer at det ebber ud i en henvisning til distriktspsykiatrien. Håber at jeg er så tidlig ude af starthullet, at jeg hurtigere kan komme oven vande.

Vil ind og gemme mig under dynen, som jeg er bedst til situationen.

Ps. Har en god nyhed vedr. Michelle og hendes far, som varmer mit hjerte. Den historie en anden dag.