Var nede at se bostedet i Esbjerg i dag, det var bare slet ikke noget for mig... Min mavefornemmelse har aldrig været så præcis, som den var med bostedet, der vil jeg bare ikke bo, så sagde nej!
Så er det tilbage til start, slået hjem, men håber det går. Gad vide, hvad der så skal ske med lille mig; måske giver de op? Eller måske skal jeg tilbage til samme sorte hul, som jeg kommer fra? Håber sådan at det løser sig! Hilsen den lille fortvivlede pige inden i Malene