På den ene side er jeg heldig: har fuldtidsjob plus to af mine gamle cheffer, der ikke vil slippe mig endnu. Altså er job problem ikke eksisterende mere. På den anden side er jeg uheldig: er typen der snubler over mine egne fødder, vælter div. ting (og børn, fik jeg erfaret i dag), men det mest irriterende er pt de skide busser og toge, de har rottet sig sammen imod mig. Kom sgu forsent igen i dag!! Og det var endda selvom jeg havde sagt til rejseplan.dk at jeg ville være der 20 minutter før jeg skulle møde! Brugte i stedet 3 kvarter på at vente det ene eller andet sted i kulde og sne. Fedt, de må virkelig synes om mig dernede, er sikkert pigen der ikke kan finde ud af at komme til tiden ...

Det var ellers så godt at være dernede. Børnene elskede mig, og jeg er allerede faldet for dem. Har leget med sne, hoppet i puder, læst en bog af stof uden ord (flere gange - i træk!) og tørret røve. Dejligt.

Vi havde besøg af M i dag. Har været sammen med ham for flere år siden, og det var faktisk mig der sådan stoppede det... Men det er som om jeg fortryder det lidt. Men ved ikke om det bare er fordi jeg ikke har haft noget med nogen i lang tid siden og jeg ser ham ok ofte...

Gider ikke afslutte den sætning, så snart noget bliver sagt (eller skrevet for den sags skyld), bliver det mere rigtigt...

Smutter og dyrker skjult musik talent (aka prøver at få toner ud af mig og min guitar).