Hvem skriver jeg til. Hvem er min læser.
Begge køn ml. 35 og 55, men dejligt hvis også én på 25 eller 75 kan nyde det/bruge det. Betalæseren skal selv skrive og læse for at kunne give konstruktiv feedback på teksterne. Begavet og interesseret i sprog. Skal I første omgang ikke være familie eller nær ven. Gerne en fjernere bekendt, som jeg har sympati for, men ikke har noget i klemme i forhold til. F.x. en medkursist fra et skrivekursus eller en skrivebekendt fra et forfatterforum. En der tør være ærlig og kan give konstruktiv kritik uden det går ud over vores relation. I næste omgang kunne det blive en tættere bekendt f.x. en af børnenes forældre, en tidligere studiekammerat eller en nabo, der selv skriver og læser. Derefter tør jeg måske vise det til en ven eller en bror eller de store børn eller manden?
Og undervejs skrotning, omskrivning – hvis jeg er enig med betalæseren i kritik – og måske ideer til noget helt andet. Eller måske erkender jeg at jeg ikke skal skrive, men nøjes med at nyde at læse!
Uha, hvor er det sårbart at vise noget frem. Tvivlen er stærkest, når jeg er ved at samle mod til at vise noget. Det jeg i går syntes fungerede godt, er i dag bare fladt og kedeligt.