Er spag idag. I går fik jeg lov at græde ud, ihvertfald lige indtil min søster besluttede at hendes forsvundne SIM-kort var verdens undergang. Hele 10 min. tog det for hende at skifte alles fokus.
Hele huset blev endevendt, bagefter skraldespandene. Yippikayo... Det er jo synd for hende at vi altid er på nakken af hende, og altid nævner sidste gang hun smed sine ting væk(sidste uge). Hvor det I HVERT FALD også var gået op i røg, MINDST!! Men egentlig lå på hendes eget bord, i hendes eget værelse. Og jeg kan da virkelig godt forstå at hun har ret til at være hysterisk når der ALDRIG er nogen der hjælper hende. Vores hjælp er jo ikke andet end at vi bare kører på hende. Synes at det er hendes egen skyld. Beder hende kigge hist og her, hvor hun I HVERT TILFÆLDE ikke har lagt det, for hun lagde det jo dér! (og det er gerne "hist og her" det bliver fundet)
"Jamen søde ven, det har da altid hjulpet på tingene at skrige hysterisk og ligge sig utilnærmelig på sofaen!"