Hey dagbog, - Som jeg skrev til dig sidst, vil jeg nok stoppe med at skrive digte, Måske kommer der et mere engang..men jeg vil ikke for vande mine andre digte, mine hjerte børn med ting der er halv hjertet. Min stol har det ikke for godt, i den har jeg lavet de fleste digte (jaja, det er ikke lige denne stol de alle er lavet i, men en der ligner den..jeg køber en magen til hver gang) Hul i det..Det jeg mener er, Der er grænser for, hvor mange kærligheds digte jeg kan skrive, ved at sidde der..og lade som om, jeg er en anden person..denne person sætter jeg mig så ind i, og skriver de følelser ned jeg får. De tanker, hvad ville vedkommende tænke..Som mit begravelses digt,..folk spurgte mig..hvem har du mistet, for det er jo lige de følelser jeg havde..ingen,..jeg sætte mig bare i min stol..og opdigtede en der havde..og skrev så om de følelser jeg fik. Men tilbage til sagen, jeg vil helst ikke udvande mine hjerte børn..ved at skrive flere om de samme emner igen. De ulykkelige, Dem der har mistet, De forelskede, Dem som hænger fast i systemer, eller andre uretfærdigher..Der er måske et par eventyr mere jeg kan skrive..men ellers burde jeg kaste mig over det, at skrive noget mere..altså ikke digte..men længere ting..

Mit mål med mine digte var som sagt ikke at blive berømt, (ikke at jeg er det) men at røre de mennesker jeg kan..sige det er ok, at føle det du gør..og du skal ikke lade nogen fortælle dig hvad du skal føle.