intetheden er min allierede

Pensionisten
Hanna Fink (...
9 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
10 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
10 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
11 år siden
I flere dage har hun været ved samme station. Dér står hun, ligeså smuk som sædvanligt med sit sorte opsatte hår og de isblå øjne. Jeg møder hendes blik og den er så intens at jeg kan røre den...
Hvordan kan et blik bare redde ens dag helt. Men jeg kigger hastigt ned mod gulvet på stationen igen og går videre, videre mod min bastion mod den store verden, mit hjem.
Jeg har altid haft det bedst med at være uset, uhørt og... urørt? Forelskelse og kærlighed gør en blind, fjerner ens klarsyn helt, så totalt at man ikke ser hvad der er sket, før man mister hende og man ser den ødelæggelse man selv skabt.
Jeg vil bare tilbage til at være en skygge. Uset af alle. Måske har hun lagt mærke til mig fordi hun har det på samme måde?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget intetheden er min allierede er publiceret 21/01-2009 15:52 af Patrick Bolvig Mohr (fjerpennen).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.