Kære dagbog,
Æv hvor det er træls at gå og vente på om jeg er købt eller solgt i forhold til den arbejdsprøvning. Stod det til virksomheden så var jeg allerede startet, men på grund af at kommunen skal ind ovet det, så skal vi lige vente til en jobkonsulent har tid til at kigge på det og så skal der lige laves et møde mellem denne, virksomheden og mig selv.
Altså helt ærligt hvorfor dælen går det så langsomt, kan godt forstå at jeg måtte vente på grund af juleferien, men alligevel. Nu har jeg ventet på nyt i det siden 20/12, synes godt at der må til at ske noget nu.
Gider heller ikke være mere på det kursus, kan næsten ikke holde det ud. Alt det sladder og mobberri, jeg er ved at brække mig over det. Håbede at det måske var blevet anderledes efter jul, en nej tvært i mod er det blevet et størrer problem, der er mange der har det skidt med at være der.
Min yngste søn lavede ellers noget af et projekt i aftes, den dumme snotunge (-: Han havde nær taget livet af mig.
Han siger pludslig til mig at han havde et lille bitte viskerlæder i næsen, jeg tænkte hvad snakker han om. Jeg fandt så ud af at han puttet et lille viskelæder op i næsen, det sad så langt oppe at jeg ikke kunne få det ud. En lille smule panik bredte sig i mig og jeg tænkte havd fanden gør jeg. Ringede til vagtlægen, de sagde at jeg skulle komme ind på skadestuen hvis vi ikke kunne få det ud, for ud det skulle det.
Fuck og boller, intet netværk her i byen, faren er langt væk på job. Shit nå men jeg måtte jo ringe efter en taxa, få alle ungerne gjort klar og så tage der op. På magisk vis fløj det pludslig ud af hans næse og ramte mig i hovedet efter han i næsten en time havde pudset næse. Så fik jeg fat på skadestuen, de sagde at så skulle vi ikke komme og hvis noget var blevet skadet af det, så ville han have ondt.
Jeg fik afsbestilt taxaén og satte mig ned og stor tudet.
Han har nu lovet mig at det gør han aldrig mere, ja lad os nu se. De kære børn (-:
Jeg fk ro på igen og fik klaret mig i gennem resten af dagen uden det store bøvl, men må indrømme at jeg mærkede lige en panik af uro, frygt for at dette lille viskelæder kunne ødelægge en masse i min søn. Men puha.... Vi slap vist med skrækken.
Nå men nu må jeg hellere lette min der til indrettet og komme i gang.
God dag (-: