Jeg kunne mærke du kom snigende igår! Listede dig ind på mig. Krøb igennem min hud og krop, indtil du borede dig ind i min brystkasse, helt ind i mine lunger. Jeg vidste du havde ramt mig. Jeg vidste det var forbi. Jeg kunne ikke længere undslippe dig. Du havde mig i dit jerngreb. Nu sidder jeg her, tvunget af dig, tynget af skyldfølelse fordi jeg ved mine kolleger nu mangler den ekstra hånd. Hvor længe vil du pine mig? Skal jeg overgive mig? Skal jeg være svag og være syg igen imorgen?

Sådan har jeg det lige nu. Uretfærdig behandlet. men jeg er jo ikke den eneste. Mange bliver syge ved denne tid. Jeg ved også det er det samme hvert år. Jeg får bronkitis i efteråret hvert år, uden undtagelse. Men jeg hader det. Det gør ondt, og jeg må melde mig syg!
Jeg kan da så glæde mig over, jeg ikke længere ryger, så det gør det ikke værre.

Derudover har jeg det dejligt, med mit nye job og det hele.
Jeg havde en fantastisk fødselsdag, og ser nu frem til en dejlig juletid lige om lidt.