Når lyset begynder at skinne
så danser jeg igen
og mine hvide fødder
de bliver grønne igen

det er den samme melodi jeg danser til
for den kan altid finde mig
selv når jeg gemmer mig i skyggen
for tonerne river mig til sig.


Jul, jul, jul og atter jul. Hvor var den hyggelig. Duften af gran, varmen fra lysene, og de glade stemmer sidder i mig. Er det ikke snart jul igen?
Måbene kigger jeg ud, et snehvidt vinterlandskab møder mig, og jeg hviner af fryd. Lykken bobler og glæden den skal ud.
Mine sko er våde og vanterne hænger til tørre, alligevel kaster jeg frakken om mig, og skynder mig ned.
Jeg vil se, røre og dufte. Lade den vidunderlige vinter opsluge mig, og spytte mig forfrosen ud igen.
Kom nu, giv mig kinder af is og hænder af marmor, lad min næse rinde og øjnene løbe i vand.
Ingen er som dig vinter, du forstår at få glæden frem!