Hvorfor gav vi slip, når vi havde det dyrebareste i verden? Vi havde ægte kærlighed. Alligevel gav vi slip i stedet for at tale sammen og i dag spørger vi begge hvorfor. Hvorfor talte vi ikke sammen? Hvorfor åbnede vi ikke øjnene og så hvad der var ved at ske? Jeg kunne se på dig du var trist, men du sagde ikke noget, og jeg spurgte ikke. Du så til mens jeg kom længere og længere ned uden at vide hvad du skulle gøre, du spurgte ikke og jeg sagde ikke noget. I stedet ignorerede vi det og lod som ingenting. Vi lod bare tingene ske indtil du en dag gav op. Den selvsamme dag indså jeg, hvad der var ved at ske og løb hjem for at sige det til dig, falde dig om halsen og sige jeg ville gøre alt, for at vi skulle få det til at køre igen. Men jeg kom for sent, og du var på vej væk.
Og idag fortryder vi begge, at det gik som det gik.