Er taget på visit i den gamle by, på visit i vores lejlighed, på visit hos efterladte venner - for blot at opdage at de alle er på ferie eller optaget af påskefrokoster og andre traditioner, som jeg aldrig har kendt.
For det ikke er løgn er mobilens batteri på sidste streg, så jeg er også mere eller mindre afskåret fra omverden. Gemmer stregen i tilfælde af jeg kommer til at sidde fast i den varslede snestorm i morgen.
Så sidder jeg her og lytter til naboens lidt for høje bas. Måske prøver livet at forklare mig, hvad virkelig isolation er. Hvis jeg ikke fatter det i dag, så kommer jeg sikkert til at sidde fast i morgen.
Isolationen er i mit hoved.
I går aftes tog kæresten og jeg på date på vores yndlings-cafe. Han spurgte ind til alle de ting, jeg ikke gør. Jeg render ikke vennerne på døren, jeg holder altid en distance, jeg opsøger ikke nye bekendtskaber, jeg forventer de kommer til mig. Isolationen er min.
I dag vil jeg så prøve at være tilpas i mit eget selskab. Jeg vil prøve.
Og i morgen har jeg to aftaler med veninder.
Måske skulle jeg høre om jeg opfattes fjern og distanceret, eller om de ikke ser det.
Selvudvikling ud af isolationen - skridt 1.
r.