Kære dagbog!!

Jeg er så glad i dag, har jo været til møde hos min vejleder. Han var i farlig fint humør da jeg kom, men jeg havde nu ikke sat nogen forventninger til nogen som helst, men inden vi næsten nåede at gå i gang med mødet ja så sagde han at nu skulle vi finde ud af den uddannelse. jeg sprang let over det og fremlagde hvad jeg havde.. (troede ikke rigtig på det) vi snakkede lidt videre og da jeg kom til det med uddannelsen så satte han sig tilbage i stolen og smilede.. Jeg kiggede på ham og spurgte hvad der var galt, så sagde han.. "Hørte du ikek hvad jeg sagde?" Jo det måtte jeg jo indrømme at det gjorde jeg da.. "Fint så beøver du jo ikke fremlægge akumentationer for uddannelsen vel " Jeg blev lidt flov, men jeg blev også glad, jeg blev så glad at jeg faktisk kunne have kysset hans skallede hoved men det havde nu nok ikke set så godt ud.. Vi blev enige om jeg kontakte det der skulle kontaktes også skulle jeg lave en oversgit over hvornår jeg skulle starte og hvornår eksamnerne lå osv.. Ja ca 20 min tog, jeg var lykkelig da jeg gik derfra, så lykelig at ingenting i hele verden skal bremse mig mere..

Jeg ved jeg har mistet en nær ven, og det eneste der plager mig der er at jeg satdig ikke ved hvad jeg har gjort, hvis jeg vidste det, ville jeg nok meget nemmere kunne forsvar mig, og jeg ville nok have nemmere ved at accepter det..

Nå men nok om det, jeg er i fuld gang med at bage franskbrød, jeg har lovet Jan at bage lidt til ham.. Ja også skal jeg have gjort lidt mere rent, begyndte i går aftes med at gøre køleskab rent og fryser så jeg har nok at se til har jo også en arbejdsværelse, en stue og et soveværelse der også mangler, så jeg har nok at se til..

Knuz

XXX