Er højskoler et brugbart alternativ til hverdagen?

Det mener jeg absolut, og en del af Jer som læser dette har øjensynligt selv stiftet bekendtskab med højskoleophold.

Reklame for den enkelte højskole, er nok i modstrid med Pennens retningslinier. Istedet kan jeg sige generelt, at der findes fagspecifikke højskoler, såsom for journalistik, politi og kunst. Ligesom der findes højskoler for religiøse retninger, gamle, unge, familie, livsstil og utallige andre.

Jeg tror at højskoler uanset observans, skal have nogle generelle gennemgående almendannende fag og fora, for at kunne få tilskud fra staten, men ellers må man gerne specifisere sig.

Den højskole jeg er på er målrettet mod livsstil og vejen til forandring, dette uanset om livsstilen drejer sig om overvægt eller livskrise. Vi der er hér, er hverken specielt unge eller gamle, selvom aldersspredningen på indeværende hold er fra 20 til 68 år.

Jeg har nu været her på skolen i 5 dage, og jeg bombarderes med indtryk. Én ting er at jeg kom ind i et igangværende hold, noget andet er at jeg skal forholde mig til både mig om mine holdninger, hæmninger og begrænsninger - sat overfor undervisningen. Der er her et kærligt og rummeligt miljø, så jeg har de bedste betingelser, men omvendt så har jeg modstand og blokeringer jeg skal arbejde med.

Meditation er et yndet virkemiddel på de fleste højskoler. Men har man som jeg, en aversion mod religiøs meditation - såsom yoga og transsendental meditation, så opstår der let både blokeringer og forsvarspositioner.

Og har man som jeg en forkærlighed for garneret smørrebrød som spegepølse og leverposteg, så kan det være noget af en prøvelse at skulle spise råkostsalat og nulkaloriemad. Nå, jeg sulter ikke.

Den kommende weekend har jeg valgt at tilbringe på højskolen. Det vil være for omkostningstungt for mig at rejse hjem mere end en gang om måneden. Det bliver en fredelig weekend uden ret mange kursister at dele tiden med, så der skal trænes lidt, gåes ture, ses fjernsyn og læses.