Hey dagbog, jeg var i mange år af min barndom bange, jeg ved ikke om det var pga mobningen..men det har varet i lang tid, men idag mærker jeg ikke noget mere..jeg er ligeglad, mørket har sænket sig over mig, og har fjernet mine nerver..mit blik har ændret sig gradvist, fra skræmt til fuck jer af banen..falcor har det måske ikke så godt inden i mig længere..tilbage er den sidste glød i mine øjne..det der gør at folk tror på mig, ikke er bange for mig..og åbner sig op for mig..men mine øjne er blot en sidste rest af lyset der engang var...jeg ender nok som en anden normer.