Hvor er det hårdt at blive droppet. Jeg har været så ked af det hele dagen, men det var rart da han ringede, og ville høre hvordan jeg havde det. Men også lidt trist. For under samtalen sagde han ting, der slog det fast for mig, at han ikke ville fortryde. Det er selvfølgelig trist at tænke på, at jeg aldrig skal kysse ham igen, sove i ske med ham, osv. men på den anden side er det også nemmere for mig at komme videre - i hvert skal jeg ikke gå og håbe og vente.
Han ville gerne være venner med mig, og håbede vi kunne ses sidst på ugen. Har det underligt med det, og tror jeg også han har - han sagde i hvert fald, det ville blive svært for ham, ikke at kysse mig igen.
Men når jeg først er ovre de værste kærestesorger, kan vi måske blive venner - for jeg vil helst ikke give slip på en, der betyder så meget og som jeg kender så godt. Og vi har altid snakket nærmest som venner, og haft det sjovt - så måske er der en mulighed?
Jeg ved det ikke.
Men hvor er jeg glad for mine veninder - man finder virkelig ud af, hvem der er ens rigtige venner i sådan en situation. Alle har været så søde, og holdt mig med selskab, så jeg ikke skal være alene. Dejligt!
Jeg glæder mig til, jeg er ovre det her stadie og kan smile til verden igen - og de andre søde fyre, der findes derude :)