Det er hundrede år og en snotklud siden jeg sidst har været forkølet, men jeg skal da lige love for, at jeg er blevet hjemsøgt nu. Jeg hoster og nyser og er bare en rigtig Mrs. Dryptud - har mest lyst til at kravle under min dyne og prøve at sove det væk, men men men.....

vi har jo vort Gule Ærter arrangement i Sejlklubben og for Carlos skyld vil jeg prøve at stramme mig sammen og tage derind. Han er allerede taget af sted - jeg fik lov at blive hjemme til kl. 17.00. Jeg vil holde den kørende på Panodil og den varme suppe vil nok også gøre underværker.

Som Mrs. Dryptud er det begrænset, hvad jeg har lavet i dag - men jeg har da været på min daglige spadseretur sammen med min nabokone. Snakken går så godt på sådan rask gåtur og så er det jo også langt bedre end at sidde og hænge over en kaffekop. Det gav alligevel en vis lindring i kroppen at komme ud i den friske luft og atter komme ind i varmen igen. I dag gik vi ud ad engvejen og endnu står markerne derud mod diget under vand. Vi har fået ekstremt meget bagvand i januar i år. Ja en weekend var Ringvejen om Ribe såmænd omdannet til Ribe-dæmningen. Det var et flot syn, men jeg fik desværre ikke taget billeder af fænomenet. Ja - man skal næsten se det for at vide, at der kan være så meget vand, for det er svært at forestille sig det, når man kommer kørende på Ringvejen under normale forhold.

Nu vil jeg tage et dejligt langt varmt bad, forkæle mig selv med creme, rent tøj, tørre og sætte håret, lægge makeup på den røde tud og så videre, så jeg kan føle mig bedre tilpas og så Mrs. Dryptud bliver mindre synligt.

Det blev kun en lille dagbog - men jeg vil gerne ønske jer alle en god weekend.

Hyggehejsa fra dryptuden Nellemor.