Hej dagbog, - jeg sidder ved et bord sammen med de andre. Jeg er der, som en plante. Jeg lever mit liv på min måde, - jeg burde nok bare have undlandt at tage med.

Jeg mødte en jeg kendte, og vinkede da også lige. Hende jeg kender..kender jeg mentalt..hun er bange inden i sig selv..for at hun ikke er god nok...hun er opmærksom på sig selv. Hvilket er den bedste beskrivelse jeg kan give,..fordi andre virker som om de ikke tænker over sig selv, eller ikke har nogle indre tanker..som en slags robotter. Jeg synes hun er sød, på grund af det..at hun er så dygtig, og stadig væk kan føle sig "lille" på en måde. Nej, det er ikke en jeg godt vil være sammen med, hun har en kæreste..men hende respektere jeg..

Jeg ville ønske jeg kunne finde en som hende. En der var sådan lidt ved siden af i et selskab..ikke fordi hun er ringere, men fordi hun blot følte sig anderledes på en måde. Men som respektere andre for dem de er...jeg ser lige igennem hende, og hun ved det..hun ved at jeg har set dybt ind i hende, fortalt hende hvad jeg mente om hende..og hun gav mig ret..jeg sagde så heller ikke noget slemt til hende..tvært imod. Jeg sagde til hende at hun var dygtig, dengang..men der hvor hun manglede noget..var i troen på sig selv..for hun er langt bedre end mange andre...nå inden jeg roser en pige alt for meget..må jeg hellere stoppe. for de er meget få, og jeg finder aldrig en som hende, der kan se noget i mig..en jeg kan føle et åndsfællesskab med.