Pause. En alt for stor og alt for fyldt taske står og flyder ud i entreen og billetterne ligger som altid et sted hvor de bare ikke kan blive væk. Og jeg har selvfølgelig glemt hvor. PANIK! Har heldigvis tre timer til at tøjle panikken og finde dem, uden at mor finder ud af at hendes datter igen-igen har forlagt noget...Hvorfor kan jeg ikke huske sådan noget i stedet for ubrugelige tal fra opgave lavet i syvende klasse?! S-U-K...(kræver vist lidt forklaring; fandt i går ud af at Egyptens befolkningstilvækst af mystiske årsager sad klæbet fast i hjernen - spild af plads, ikke?)

Har startet min Canada-dagbog. Det føltes stort at åbne mappen og skrive noget på første side og vide at den næste år vil være fyldt med beretninger om et helt anderledes liv med en helt anden familie et helt andet sted... det er virkelig som om det er i dag det hele starter. ikke fordi jeg skal afsted nu, altså på selve rejsen; jeg skal bare på lejr med organisationen og møde de 4 andre fra Dk der skal til canada næste år lissom mig og så 25 der skal et andet sted hen. USA'erne får selvfølgelig deres egen lejr, bare fordi de er så mange. Hvorfor vil folk så vildt gerne derover et år? På ferie, jo tak, men vil squ ikke bo i det stokkonservative samfund(jep, generaliserer, ved det godt)!

Tror den bliver mega fed, lejren; der er program fastlagt for hele dagen (med kvarters præcision) fra 7 morgen til 22.30 aften - gisp...lyder hårdt for et B-menneske som mig, men udvikling skal jo til. håber bare ikke deres lege er sådan noget drama-stå frem i rampelyset uden frygt-pis....(er meget meget MEGET sceneskræk og afskyer at opføre mig fjollet på kommando). Har stadig dårlig samvittighed over mit flugtforsøg fra dramalegen i temaugen i skolen "sidste gang jeg skulle besvimede jeg, det vil i da ikke tvinge mig til igen, veeeel?"+dådyrøjne...passede self ikke...

Og nu bruger jeg tiden på at sidde og tænke bare vi ikke skal det, for det er jeg ikke god til, bare de andre ikke kan det og det og det, gid jeg var god til dit og dat osv...hvorfor skal det altid ende i sådan noget inden jeg skal som helst sted hen?! Gid jeg ku sport. Gid jeg ku tegne, gid jeg ku få masser af venner, gid jeg havde mega go humor osv...ikke fordi der ikke er så meget andet jeg har, og det tossede er at jeg godt ved det...der må findes et eller andet rammende ordsprog om den følelse...noget med "aldrig tilfreds". Gid jeg ku være ligeglad!

Kan i hvert fald både synge og spille klaver, så det går jeg ned og gør i stedet. Har sat mig for at kunne spille Dks nationalsang, skal bare lige decifrere en bunke kryptiske akkorder der garanteret kunne have heddet noget meget kortere og simplere hvis ikke komponisten insisterede på at kalde det for en C-mol maj 9 i stedet for A eller sådan et eller andet :S

God dag til alle derude :)