Dette er den første gang jeg skrive havde aldrig troet jeg skulle skrive i sådan en dagbog, men jeg har bare brug for at få nogle ting ud.

Jeg kan ikke kende mig selv mere, jeg er forandret jeg plejede at være en glad pige med mod på livet og glad for at være til, men det sidste halve år er alt gået ned af bakke.

Jeg er ikke glad mere og når jeg endelig er går der 5 min så har en aller anden fået mig ned med nakken. Jeg kan ikke nyde mit liv for når jeg gør kommer en eller anden følelse op i mig der siger jeg jeg ikke fortjener at være lykkelig.

Jeg har altid været der for andre mine venner og famile men da jeg havde brug for dem vender de mig ryggen og går den anden vej på nær et par stykker så nu ved jeg da hvem mine rigtige venenr er lidt positivt, men hvorfor så denne følelse af afmangt og sorg??

Hvorfor lover folk mig ting de ikke holder?? hvorfor kan jeg ikke slippe det menneske der stod mig så nært??? Hvorfor vil jeg ikke tillade mig selv at være lykkelig??? Jeg ved det ikke, men jeg håber en eller anden kan svare på det for jeg har snart mistet gnisten og lysten til livet...

Blomst