Kære dig der læser dette.

Kender du det når man pludselig bliver prikket på skuldren af en person, der har såret dig så dybt, at du havde meget svært ved at komme dig???

Kender du det når den person først lader som om han intet kender til til det han har gjort mod dig??

Jeg blev prikket på skuldren af sådan en person i dag. Jeg havde fri fra arbejde og stod og ventede på toget. Pludselig stod han der kiggede på mig som om han lige skulle placere mig, jeg smilede til ham og han igen men jeg kunne se han ikke kunne genkende mig.

Jeg tog min mobil og sendte en sms til min bedste ven, og da jeg kiggede op kom han hen til mig gav mig et knus og spurgte hvordan jeg havde det.

Det gav et sug i min mave og alle de følser jeg havde prøvet at glemme kom frem igen. De få elskovsaftner, alle de fortrolige samtaler, alle de løfter og svigt kom stormende igennem mit blik og tanker. Det knus han nu gav mig satte gang i det hele. Jeg havde mest lyst til at løbe min vej og jeg var da også ved at gå da han tog mig i armen og bad mig sætte mig sammen med ham i toget.

Han fortalte mig han var ked af det, han viste han havde såret mig men han havde problemer. Han fortalte han drak for meget og gik til AA møder. Han spurgte om jeg kunne tilgive ham og ja det kunne jeg da for han hjalp mig så meget dengang til trods for hans svigt.

Først ville jeg have ønsket at jeg aldrig havde mødt ham igen, at han bare havde kigget den anden vej eller jeg var gået som jeg ville.

Han betød rigtig meget for mig dengang hvor min elskede forlod mig, han var en ven, en elsker og en støtte. Jeg tror når alt kommer til alt udnyttede vi hinanden. Han udnyttede mig til sex og samtaler og jeg gjorde faktisk det samme for jeg søgte at blive bekræftet, at føle mig elsket og at der var en der havde brug for mig.

Vi havde brug for hinanden på det tidspunkt i vores liv og jeg er faktisk glad for at vi begge nu ved det.

Kan I have en god weekend

Knus
Blomst