til at gå i seng,. At tage på arbejde i morgen, eller weekenden i det hele taget. Har ikke lyst til anet end at rumme mig selv. Være alene og gemme mig under dynen hvis/når det er det jeg lyster. Nej jeg er ikke deprimeret ( ikke mere end jeg plejer at være ;-)). Jeg er bare så forbandet fysisk og mental træt !

Føler at hele kroppen er gået på standby. Jeg orker ikke at tænke på dagen i morgen, eller natten for den sags skyld. Gør det nok alligevel, for ellers ville jeg jo ikke nævne det.

Jeg har taget fri i dag, eller dvs. Claus vedtog i morges at jeg SKULLE have fri. Turen ned efter André og derefter til Tyskland i går, var lang og jeg var fuldstændig smadderet da vi kom hjem. Så dagen i dag er gået med så lidt som mulig. Fik dog et energisk udbrud på en times tid i eftermiddags, og ” beordrede ” Claus ind for at måle ” mit nye ” kontor op. Fint skal det jo være når man bliver selvstændig, samtidig med at jeg må trække på smilebåndet, da planen med konteret har været længe undervejs ;-)
Jeg nåede også at hive ham med ud og se på og købe tapet, selv om ” det har han ikke forstand på ” mener han. Men med så meget andet – han ikke har forstand på. Kan han jo ikke lade være med at kommentere alligevel, og i bund og grund have en mening. Jeg tror at er det et psykologisk træk, og lade mig tro at jeg – at det er mit valg ;-)

Har lige taget et valg om at holde fri i morgen. I hvert fald på dagvagten. Kan altid bruge André som ” undskyldning ” over for min far, som stadig er min arbejdsgiver. Den med børnebørnene virker hver gang ;-)
Har dårlig samvittighed over at kræfterne ikke rækker, også selv om jeg ved godt at der har været meget at se til. Claus spurte om jeg havde drukket og var fuld, siden jeg vrøvler om – dårlig samvittighed, og så fik jeg ( igen ) en af hans foredrag om, hvorfor jeg ingen grund har til det. Hmm

Jeg har lovet André, at når alt det med bevillingen er faldet på plads, så kontakter vi kommunen og spørger om de har glemt os. Det er over 4 mdr. siden vi var til det møde, hvor det blev besluttet at han skal flyttes fra gården. Jeg har ikke haft overskud til at presse på, og høre hvor langt de er med sagen. For André er det sådan, at når en beslutning er taget, så siger han mentalt farvel. Det kan og vil give problemer for stedet ( og André ) på længere sigt. Jeg håber så inderlig at der er plads der hvor jeg gerne vil have ham hen !

Må nok alligevel finde min seng, selv om jeg ikke HAR LYST til at rejse mig.