Jeg snakkede med en ven i går, som fortæller mig, at en jeg kender, lige havde prøvet på at begå selvmord. Det gør et eller andet ved mig, som gør mig sur, ked af det, og jeg ved ikke rigtig, eller hvad det gør ved mig.
Min plejefar gjorde det, og jeg fik selv at føle, hvordan det var. Det er over fem år siden han gjorde det, men jeg kan huske det, som det var i går. Jeg snakkede med ham dagen før han døde, og jeg render rundt, og tænker på, hvorfor? Jeg giver mig selv skylden, og han efterlod os, med en masse følelser, og en masse spørgsmål. Jeg skælder ham tit ud, og jeg har et savn, som jeg engang imellem ikke burde at have.
Jeg fik en god snak med en ven i går, og der er mange ting, som jeg lige blev mindet om. Det blev jeg enormt glad for. Det er ikke lige noget, som jeg tænker på til hver dag, men det burde jeg måske. Jeg har et valg, og jeg har mine beslutninger, dem skal jeg også stå fast ved, selvom det kan være svært engang imellem, men jeg ved, at det er rigtig for mig, og det er også det vigtigste. At jeg så ikke altid gør det, men det er også noget, som jeg skal lære!!!