Hvilken dejlig dag.

Startede med en opringning fra min skønne kæreste at nu synes hun jeg skulle stå op.

På job gøre klar til årets julefrokost som foregik fra middag af. hyggelig mandefrokost med masser af mandehørmer snak, efter julefrokosten oprydningen på alle resterne fra de riges bord, mat efter julefrokosten faldt jeg om i stolen da jeg havde vagt på broen til kl 19.

Hvis min far havde levet ville mine forældre idag kunne fejre 49 års bryllupsdag. sååå smuttede lige ud for at overraske min mor. hmmm hun var så ikke hjemme menn skrev en hilsen og satte en blomst.

I aften bankede det så pludselig på døren, det var min nabos far, min nabo kørte jo galt på motorcykel i sommer, han slog sig meget slemt så man faktisk var bange for han skulle ende som en grønsag.

Jens's far satte sig ned snakken blev dejlig dyb god, jens der havde fået det væsentlig bedre, Nu forstår han med sikkerhed hvad der sker omkring ham. han har stadig svært ved at tale hans ene arm hænger ååå ja han kan ikke gå. men faktisk er der stor optimisme omkring hans situation nu snart 1/2 år efter ulykken.

Fik en god snak med Jens's far Erling, om hvordan han havde oplevet tiden om følelsen af at have mistet sin søn, mistet håbet om han kom tilbage fremskridtene der kommer i så langsomt tempo han næsten ikke opdager dem.

Smerten ved at besøge sin søn, se ham sådan i lang tid uden reaktioner på deres kontakt. mindede faren om "Jeg har mistet min søn" besværlighederne ved den fysiske afstand at have en søn under behandling midt i jylland når man selv bor på Lolland.

Dejligt du kom Erling at vi 2 kunne sidde her med tårer i øjnene sammen, når jeg ikke kunne tage mig sammen til at ringe til jer. TAK

SES Peter