Så er der lige et par ord igen.
Tankemæssigt har det ikke ændret sig, og igen i nat vågnede jeg utallige gange, havde underlige drømme osv.

Mic er vidunderlig, og selvom jeg både er træt af det hele, ikke ved hvad jeg vil, så elsker jeg ham højt.
Er bare så død, og har været det meget længe.

Orker ikke noget som helst, og ofte skal jeg rive i mig selv for bare at indtage vædske.
Burde have en masse samtaler og møder, men nej, det er ikke til at overskue for tiden.

Føler på en eller anden måde også at jeg skal krybe for at opnå de ting jeg skal til møde med.
- Og DET bryder jeg mig slet ikke om, og desværre er det en af de ting der dræber min lyst.
Bare man kunne gemme sig bag skærmen i lige den situation. Lige der hvor man føler at man skal "tigge".

Samtidig har jeg dårlig samvittighed konstant overfor mic, fordi jeg er så død som jeg er.
ALT hænger på ham, men jeg kan bare ikke tage mig sammen - desværre. Dagligt går tankerne på at "i aften" "i morgen2 osv.

Lige nu udøver jeg selv det jeg hader - udskyder alt, og måske er det snart for sent?

Åhh hvor ville jeg ønske at jeg kunne ordne de samtaler pr email eller snailmail....