I dag har jeg det meget bedre, fordi jeg er kommet ud med det, som jeg har gået og kruplet over i meget lang tid, det hjalp meget på mit hjerte.
Jeg fik det sagt lige ud, selvom det var meget svært, men nu har jeg fundet ud af, at det er meget bedre, at komme ud med det, istedet for at gemme på det hele tiden. Det gør det bare være, end det gavner.
Der er mange ting, som man kommer til at tænke over, når man går i sådan en dagbehandling, det er næsten ikke til at bære. Det er også en hørdel, man skal over.
Jeg er ikke sådan lige vant til, at snakke om, hvordan jeg har det, bare sige, at jeg har det godt, også komme med et kæmpe smil. Få andre folk til at grine, også så er det andet glemt igen. Så kunne man bare helde flere bajer i sig. Det kan jo heller ikke holde i længden, selvom man nogle gange har lyst til det.
Lige for tiden, kan jeg ikke selv finde ud af, hvordan jeg har det. Der er så mange ting, som jeg ikke rigtig kan få sat ord på. Så lige for tiden, tror jeg, at jeg bare vil lade som ingen ting, det skal jeg også tage mig i akt over. Det er en træls ting, fordi jeg skal jo se det i øjnene. Jeg skriver og skriver, men føler at det er noget være vullapyk. Der er så mange ting, jeg gerne vil ud med, men ved ikke rigtig, hvordan.....
Det hele er så nyt, og det er jeg også lidt bange for. Jeg er bare vant til at bedøve mig selv.
Nu må jeg tage en ting af gangen, og det vigtigste først. Sådan har jeg ihvertfald fået det at vide.