Jeg har i dag sendt en sms til min eksmand og fortalt at børnebidraget et steget til 1018 kr pr måned. Det gjorde det vist i januar, men jeg har først opdaget det nu. Han betaler kun 940kr og den takst er vist nogle år gammel.
Jeg er ikke helt klar over hvordan han reagerer på det, men det er jo ikke noget jeg har bestemt, så mon ikke det går.
Jeg kan være nok så stærk, men overfor ham er jeg uendelig svag. Jeg falder hurtig tilbage til den rolle jeg havde, da vi var gift og dengang var jeg den underdanige, eller hvad man nu kalder det. Mærkeligt. Jeg kan være nok så stærk og udadvendt, men når han kommer, ja så falder jeg helt til jorden. Ikke at han var en dårlig ægtemand, det var han såmænd ikke, men tingene gik efter hans hoved og godt nok lyttede han til mig, men han gjorde altid hvad han selv havde lyst til.
Alle har altid sagt at han var så rar, det var er han nu også, men han fik også sin vilje hele tiden.
Erik er meget egoistisk og jeg fatter ikke, at jeg først opdagede det, da vi fik barn.
Nå men pyt, jeg er kommet videre, eller det er jeg ihvertfald, når han ikke lige er i nærheden