Tror nok min dagbog igår blev lidt kedelig og tvær. Det var nu ikke meningen.
Synes bare jeg har svært ved at motivere mig selv til at være rigtigt glad i øjeblikket... Er omgivet af en masse dejlige mennesker til daglig som jeg elsker og værdsætter højt. Håber bare at de værdsætter mig ligeså højt... tvivler sommetider lidt. Hvis min familie ringer til mig så er det fordi der er et eller andet galt med strømmen, eller også er det fordi der er et eller andet tungt der skal flyttes... og de lover selvfølgelig at hjælpe mig hvis der er noget de kan gøre... og jeg ville da også gerne gøre brug af deres hjælp men når jeg skal bruge den er som regel NU og ikke i næste uge, og derfor finder jeg selv på noget... Er i virkeligheden vist utrolig dårlig til at be' om hjælp...
Selvstændighed er vel også en meget god ting, ikke?
Men nogle gange kunne det være rart at have en at dele besværet med, en der bare var her når jeg havde brug for hende, ja en hende....

Vågnede ved 5-tiden og kunne ikke sove igen. Så ligger man og tænker lidt på livet... Hvor er jeg dog i grunden ensom. Jeg har ikke andre end min dagbog at fortælle de her ting... Det er også godt nok men der kommer bare ike den store respons fra den. Den siger ikke "hey jeg har lige en du skal møde" eller " nu skal du høre"
hmmm fik det egentlig ikke bedre af skrive idag....

Og, Presto, så blev dagbogen for idag ligeså trist som igår. Jeg har vist bare et kedeligt liv...

"Hallo derude allesammen. Hvornår går toget væk herfra?"

Rugsted & Kreutzfeld "Sad i parken"