Nogle mennesker oplever dem aldrig ... de dage der bare vælter. Andre mennesker lever med væltede dage omkring dem ... altid. Og så er der sådan nogle som mig ... hvis dage bare vælter engang imellem ...
Dage der vælter kan karakteriseres på følgende måde: Stærke gode dage, som lige pludselig bare vælter! Uden grund. De vælter bare. Puff.
SÅ sidder man der i åndelige murbrokker ... på sin flade røv. HOV ... tænker man. Hvad skete der mon lige der.
Man sender kæresten afsted - ingen grund til begge skal sidde i murbrokker til halsen.
Sådan er dage der vælter.
Engang var der altid væltede dage omkring mig - nu kommer de sjældent. Men jeg er glad for dem .... de minder mig om, hvor godt jeg har det.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.