Jeg sad lige og læst nogle dagbøger her inde.... og kom til at tænke...

I tirsdags var vi ude hos D's ene søster... Begge hendes piger var hjemme, 9 og 13 år...

D og hans søster fandt på at de lige skulle i kvickly og spurgte og jeg ikke ville blive hos pigerne, da de ikke ville med... jo det kunne jeg da godt...

Den ældste af pigerne brokkede lidt...
Sagde at det ville føles som om at hun var alene hjemme, da jeg og hendes søster ikke siger så meget...
Man ligger ikke mærke til de er her..
Hmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm........

Samme følelse har jeg også.... At ingen ligger mærke til mig..

Man siger jo også at man skal høre sandheden fra børn og fulde mennesker...
Tjaaa...

Den lille, hun er også stille...
Ser dsv lidt af mig selv i hende, håber ikke at det er noget det fortsætter, men at hun kommer over det, at hun åbner sig med tiden....