Hey dagbog, min mor viste mig et billede af en jeg kendte i avisen. En pige jeg har gået i klasse med..som altid var meget kunstnerisk. På en eller anden måde, er hun grunden til at jeg overhovedet startede med at skrive digte...det var ikke fordi hun gjorde i det..men det var efter jeg havde snakket med hende at jeg begyndte dengang...hun mente jeg var klog dengang...det var vist det første kompliment jeg fik...det var ved festen da vi gik ud af skolen.

Så det gjorde lidt ondt at se hende i avisen..ikke fordi det gik hende dårligt, men fordi det vækker minder...jeg kunne godt li hende..very much.

Jeg kunne godt ha tænkt mig at vise hende et par af mine digte, så hun kunne se at jeg kunne skrive....Men tiden er gået, hun kender mig nok ikke mere....som tiden går.