først og fremmest: Hej Mamma. Jeg ved du læser min dagbog, det er helt okay, så.. elsker dig!

Men jeg havde det rigtig skidt i går, havde det af helvede til.
Jeg var til fødselsdagsfest hos min mormor og morfar. Hele familien var der, også min storebror som jeg elsker meget højt.
Jeg sad egentligt bare for mig selv og tænkte, og tja.. hele mit liv passerede bare for mine øjne. Jeg ville blive gammel og syg og svag og jeg ville dø.
Folk jeg har kendt ville forsvinde, og så ser livet ganske langt ud.
Jeg sad bare og følte mig så ensom.. jeg har så meget kærlighed i mig, som jeg vil dele med en, og kun en.. men det er håbløst at finde en som vil være der hele livet igennem.

Lige nu har jeg det udemærket, jeg sad nemlig og snakkede med min ven Thomas hele aftenen i går, og jeg fik en masse lettet fra mit bryst. Men ingenting er nemmere, det er måske bare lettere og det er pga. ham, og mine venner, min mor og min bror.
Jeg har egentligt tænkt på slet ikke at tænke på kæreste eller forhold nu, for det får mig bare til at blive dårlig.. så jeg tænker på dem der har brug for mig, og det er mine venner især.

Det går forresten godt med Klaus! Han er smukkere end nogensinde, og jeg elsker ham højt.

I weekenden har jeg været nede og besøge min far, det var efterhånden lang tid siden, fordi vi havde haft en pause. Det virker som om den har gjort os begge godt.. det var okay at se ham igen, det er jo ikke fordi jeg ikke holder af ham, det har bare ikke været så godt mellem os. sådan er det bare..
Jeg fik en ny telefon af ham, fordi Bjørn ( min første kæreste ) betalte min gamle telefon, så den skulle han jo ha igen da det var slut.
Nu har jeg skiftet nummer, skiftet e-mail og jeg tror jeg er ved at glemme ham.
Det er jo også åndsvagt at jeg skal gå og savne ham, når jeg ved det kun går galt, når jeg ved det ikke er kærlighed. Og desuden fordi han har en anden kæreste nu.. så, jeg er ikke ude på at ødelægge nogen som helst. Men hvorfor længes jeg sådan?? Det er jo dumt..

Det er ikke så tit jeg ser min storebor, han bor jo sammen med min far. Men da jeg var nede her i weekenden så tog han med tilbage og lige nu ligger han lige her ved siden af på sofaen og ser tv.. det er dejligt at se ham igen!

I dag var i nede og kigge til Roskilde, og vi var inde og se kirken.. selvom jeg ikke tror på noget som helst ( ikke engang mig selv ) så var det egentligt dejligt bare at sidde der på bænken og hører ham der spillede og bare tænke..
Der sad jeg sikkert tre kvarter og tænkte.. det virkede lidt befriende, man blev vel grebet af stemningen.

Jeg skal til tandlæge i morgen, jeg går ikke ud fra jeg har nogle huller, for når jeg endelig smiler, hvad faktisk sker en gang imellem, så siger folk jeg har hvide tænder.. og så videre. Hm..
Og så skal jeg tilbage til skolen.. det er vist det der går mig aller mest på lige nu.. jeg vil ikke! Men der er heldigvis ikke så lang tid tilbage.. desuden savner jeg min elskede Maria! Så..

Tales ved..

/Dnmer