Det gik lige så godt - og så bliver jeg usikker. Jeg bliver rigtig bange for at gøre noget galt; for at ødelægge det som lige var så godt.
Det forkrøbler jo bare det hele - hvis man gør noget galt, så må man jo bare prøve at gøre det godt igen, men kun hvis man faktisk har gjort noget galt. Jeg er sommetider så bange for at blive misforstået at jeg tror folk misforstår mig hele tid og så undskylder jeg nogle gange og så bliver folk sikkert bare mere forvirrede - og så kan det vel først være at de misforstår mig.
*suk* det er lidt besværligt, men det behøver det vel egentlig ikke at være.
Jeg må bare tro på mig selv og regne med at folk siger til hvis jeg gør noget som de har det svært med.
Det er virkelig mærkeligt - jeg kan godt se at man ikke kan tage hensyn til folk hele tiden, men jeg synes jo heller ikke at man skal være egoistisk og bare tænke på sig selv. Det er vel som så meget andet en balance og man skal vel falde ned mange gange før man lærer at gå på line...
Jeg håber at jeg lærer det en dag - jeg synes at det er svært.
Jeg skal lære at være mig selv - også sammen med andre.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.