i won't care for you
like i'm really supposed to
there are things i do
that would really hurt you.
don't you just love goodbyes?

ok, jeg var træls i onsdags.
kan godt forstå at andreas bliver træt af mig. jeg plagede og plagede og plagede ham om at vi kunne være sammen. ejer jeg virkelig ikke et gran stolthed? jeg har altid vidst at min stolthed lå på et virkelig lille sted, men alligevel...

hvor køber man en stolthed? har ikke lige set én på nettos tilbudshylder og specialbutikker har jeg ikke hørt om. har nogen mon en brugt, som jeg kan købe? det gør ikke noget, at den er lidt slidt, alting er at foretrække frem for ingenting.

men jeg fik da hvad jeg ville have. til sidst. hvor efter jeg også blev smidt ud. skønt.

irriterende, at han tror at han "opdrager" på mig ved ikke at svare på mine sms'er. han tror virkelig, at jeg vil have nemmere ved at "finde mit autentiske jeg" (som han siger), hvis jeg får lidt modstand, og han ikke svarer på mine beskeder. har han ikke fattet, at når han ikke svarer, jo mere desperat bliver jeg så og skriver og skriver og skriver og kan ikke sove? det er jo netop dét der er pointen ved manglende stolthed.

åh gud - hvor er jeg træt af denne fiksering. hvorfor kan jeg ikke bare give slip?
hvorfor bliver jeg ved med at tro, at han er den eneste der kan gøre mig glad, den eneste som jeg kan være sammen med, den eneste som jg nogensinde vil have lyst til at få børn med?
hvorfor tror jeg slet ikke på det, når andre siger, at der er millioner andre at tage af?
hvorfor føler jeg mig bare aldrig tiltrukket af nogen?