Kære dagbog

Jeg sidder i skolen lige nu, det hænger mig langt ud af halsen, men måske skal jeg bare i gang igen.

Det er nok også værrer fordi Martin tuller rundt der hjemme alene. Øv hvem der bare var der.

Jeg er på det sidste begyndt at savne mine dyr og min bedstemor mere og mere. Mine hunde og min kat har jeg ikke set siden august sidste år. Det er alt for længe. Jeg ved jo de savner mig, og det er ihvertfald gengældt.

Jeg ser meget frem til denne weekend, hvor jeg kan slappe lidt af. Denne uge har jeg faret meget rundt, på trods af mit dårlige knæ. Det hævner sig kan jeg mærke, måske skulle jeg have haft støttebind på bare et par dage siden.

Jeg er også gået på seriøs slankekur, når man stort set ikke kan passe sine bukser mere er den gal. Det er hårdt især fordi jeg altid er sulten, sådan føler jeg det. JEg spiser ellers ikke mindre snare mere. Fordi jeg spiser så tit og meget sundere. Aligevel er jeg konstant sulten. Det er noget jeg har haft de sidste uger. Men jeg siger hele tiden til mig selv det er naturligt.
Selvom jeg i mit hjerte hele tiden håber at der en anden forklaring. Måske at jeg var gravid men det ved jeg jeg ikke er.

Nå jeg vil slutte jeg skal snart til time og min sult skal stilles ihvertfald bare lidt hmmmm.