4 dage hevet ud af kalenderen. Konen i mudderhullet samlede sine kræfter med hjælp fra sit monster, og strøg direkte en tur i himmelen siddende på TinTins raket.
At sidde på stranden omgivet af alle sine prinsesser for første gang i over et år ...
4 dage med et overflod af kærlighed, som store svulmende flødeskumskager.
INGEN sure rønnebær i kulissen, åbenhed med hjerteblodet helt blottet hos en eksmand, en åbenhed og forståelse jeg ikke havde drømt om var mulig.
Nu er jeg landet igen ... uden turbulens og rystelser ... blot en stille og rolig landing.
Og raketten satte mig af langt fra mit mudderhul. På en blomstereng fyldt med valmuer og firkløvere.
NU vil jeg tage ind til byen og spise den lille Salade Nicoise med det kølige glas hvidvin til... bruge de fundamentale kræfter og resourcer jeg har fået tilbage og plante dem i gode solide 'statsobligationer med bankgaranti' - så mit Monster kan få den kæreste tilbage som han fortjener, mine børn kan få den mor tilbage som de har brug for og jeg selv får den Tawanda tilbage, som lever op til sit navn.
KYS herfra.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.