Stod op sammen med min dyne kl. 07.40. Nu er klokken 15.43 og jeg har ikke forladt min dyne... den har været min tro følgesvend hele dagen alle steder. (Godt jeg ikke har skulle udenfor så ...) ... gad vide om jeg bruger den i disse dage som et surrogat for barndommens sutteklud? jeg ved det ikke ... :/
Jeg har absolut INTET præsteret i dag andet end sidde og bakse med en tekst ... så dynen, teksten og jeg har bakset ... frem og tilbage, frem og tilbage. Hen til kommoden og tilbage igen ... Mit liv lige p.t syn's jeg.

Og teksten driller ad helvedes til ... som tekster nu engang har for vane at gøre engang imellem!
Måske er det fordi jeg bare ikke kan skrive lige nu ... der sidder en nærende uro i min krop, som desværre ikke er rastløshed. Bare det så havde været det.
Nej, det er en gedigen gammeldags uro.
Uro = Angst.
Og denne angst er ubegrundet - selvom min intuition siger mig at den ikke er det ... den siger at et eller andet vil brase ned om ørerne på mig snart. jeg HADER min intuition. Og ville ønske jeg ikke havde sådan en.

Derfor dynen tror jeg. Derfor dette utrolige behov for tryghed ligenu.

Jeg må vel bare erkende at det ikke lige er min dag i dag.
Tror egentlig ikke der er så meget andet i det. ... Håber jeg ... må vist hellere slutte nu tror jeg. *S* Måske tage en gryde på hovedet, så det ikke gør ondt, når det der et eller andet braser ned. :-S

KNUS fra DyneStrudsen Tawanda