...men aldrig som før, har altid synes den sætning var perfekt på et udslidt forhold. Om det er kærester eller venner man snakker om.
Når en kæreste forsvinder er det dog lidt sværere at sætte disse ord ind.
Og det er nu heller ikke derfor jeg tænker på dem i dag.
Det er pga et venskab. Ikke at vi ikke længere er venner, vi har bare mistet kontakten, som vi nu har fået lidt op at stå igen. Hvilket jo også er dejlig, men nu er vore liv bare så forskellige.
Sidst jeg så hende var hun lige blevet mor for første gang, hun klædede rollen :)Nu er hun så høj gravid igen, med alt hvad det nu tilbyder af glæder.
Hun taler om sit liv med stor glæde, for mig er det dog lidt svært ikke at føle en lille smule smerte ved hendes beretninger. Nok mest fordi jeg ikke selv ønsker det liv hun nu har fåret skamt sig. Selvom jeg ved det er der hun gerne vil være kan jeg ikke lade vær..hvor er den tøs jeg engang kendte.
hun ved nok godt hvad jeg tænker, for de ironiske kommentarer kommer lige efter historien om ægtemanden og saven..Jeg ved godt man skulle være glad på hendes vegne og det er jeg skam også, men det er bare svært at vide at nu er livet gået videre for os begge. Den tid vi havde sammen er nok forsvunden. Kunne dog ikke forstille mig at hun ikke altid ville være en del af mit liv, men nu er det på en hel anden måde...så idag er livet gået videre og vi bliver aldrig som før.
Tamilde